Alle akutte situationer kræver en målrettet indsats - uanset om det skyldes et uheld eller akut sygdom. En målrettet indsats øger forudsætningerne for et godt udfald. Et førstehjælpskursus skaber tryghed og øger sandsynligheden for, at du kan og tør træde til den dag, der er brug for din hjælp.
For vi ved, det sker. Hvert år falder ca. 5000 danskere om med hjertestop uden for hospitalerne. Det er mere end 13 hjertestop hver eneste dag. Endnu flere oplever en akut opstået sygdom som blodprop i hovedet, krampeanfald eller andre tilstande, hvor vi kan gøre en livreddende forskel. Og det kan vi. De sidste 20 år er chancen for overlevelse ved hjertestop blevet 4 gange større. Dette skyldes blandt andet, at flere er i stand til at yde god førstehjælp.
Hos os bliver I undervist af ambulancereddere og andre sundhedsprofessionelle, der til dagligt arbejder med akutte patienter og redder liv. Du vil på vores kurser opleve en virkelighedsnær undervisning med fokus på praktiske øvelser, frem for lange teoretiske gennemgange.
Gennem scenarier der kan opstå i din dagligdag, får du et sjovt og medrivende kursus. Vi forbereder dig på, hvordan du skal reagere i en akut situation.
Vi tilpasser undervisningen efter vores deltagere. Uanset om I er en boligforening med mange ældre, en arbejdsplads hvor I arbejder med tunge maskiner eller passer på vores kære små, tilrettelægger vi det kursus der giver mest værdi!
Læs mere om vores populære kurser nedenfor eller kontakt os for yderligere information.
Vi tilbyder også det specialtilrettelagte ERC Hjertelungeredning og AED kursus med 1 instruktør pr 6 kursister samt udvidelsen med hjertelungeredning til børn. Kurset er til dig, der vil have ekstra godt styr på hjertelungeredning og brug af hjertestarter.