Som en del af bygge- og anlægsbranchen befinder du dig dagligt i et uforudsigeligt miljø. På trods af en dagligdag, der er tilrettelagt efter alle arbejdstilsynets retningslinjer og anbefalinger, sker der årligt næsten 10.000 indberetninger om arbejdsulykker i byggeri- og anlægsbranchen. Uanset om årsagen skyldes uheld eller akut sygdom, skaber et førstehjælpskursus tryghed og handlekraft på pladsen, når en akut situation opstår.
Vores kurser tilrettelægges altid med udgangspunkt i de procedurer og retningslinjer, I allerede har udarbejdet hos jer. Vi giver jer værktøjerne til at kunne træde til.
Tilmed er vores kurser opbygget gennem praktisk læring frem for lange teoretiske gennemgange. Medarbejderne på din arbejdsplads er vant til at bruge både hænderne og hovedet, når de skaber resultater. Sådan lærer de også bedst førstehjælp.
For vi ved, det sker. Hvert år falder ca. 5000 danskere om med hjertestop uden for hospitalerne. Det er mere end 13 hjertestop hver eneste dag. Endnu flere oplever en akut opstået sygdom som blodprop i hovedet, krampeanfald eller andre tilstande, hvor vi kan gøre en livreddende forskel. Og det kan vi. De sidste 20 år er chancen for overlevelse ved hjertestop blevet 4 gange større. Dette skyldes blandt andet, at flere er i stand til at yde god førstehjælp.